O-Sports-Cup 2018

 

I 2018 fortsætter de sjællandske klubber samarbejdet om en række træningsløb, hvor nye deltagere og også dem, der tidligere har dyrket bilorientering, har mulighed for at komme ud på banerne igen. Og de allerede aktive er meget velkomne til at få lidt ekstra træning. Løbsserien er nu helårlig og hedder: O-Sport Cup Sjælland 2018. I 2018 vil der være 8 afdelinger fordelt over hele året.

 

Løbene vil være udformet omkring reglementet for C-klassen, og kan køres helt uden triptæller, da alle køreordrer med mål vil være fjernet. Fokus vil således være på kort og signaturer. Samtidig køres der udelukkende på gode veje, så alle biler kan være med uden at risikere ridser m.m. Deltagerklasserne vil være:

 

  • Åben klasse - for nye deltagere og for gamle, der vil køre igen. Licens og medlemskab af klub ikke nødvendig.
  • C-klasse - for kørere med C- eller D-licens suppleret med sidste års deltager i Åben klasse.
  • MAB -klasse - for de garvede.

 

Før start på de enkelte løb vil der være mulighed for en lille "opfriskning" i de gældende regler. Tillægsregler vil blive lagt op på www.knagen.dk, hvor man også tilmelder sig. Resultaterne vil også kunne ses der.

 

Løbsdatoerne for 2018 er:

 

  • Lørdag den 17. marts - Viking Auto Sport, Frederikssund
  • Søndag 8. april - HAMO, Holbæk
  • Onsdag den 23. maj - TMS/ASKH, Sorø
  • Lørdag den 2. juni - SAK, Sydsjælland
  • Torsdag den 9. august - KOA, Køge
  • Søndag den 23. september - SMKG, Gladsaxe
  • Lørdag den 13. oktober - ASKH, Roskilde
  • Fredag den 28. december - SAK, Sydsjælland

 

Løbene vil være på 30-40 km med en køretid på ca. 1 ½ time på idealtid. Respittiden vil være 90 minutter.

 

Yderligere oplysninger kan fås hos Ole Skov på tlf. 4042 2190.